Webshop

Aflivning hest eller kvæg

1.500DKK

Aflivning inkl. medicin forbrug, excl. kørsel og evt. aften/weekendtillæg. Se desuden beskrivelsen nedenfor.

Varenummer (SKU): Loka Afli Hes Kvæ Kategori: Tag:

Langt de fleste dyr aflives af den ene eller anden årsag. Det er de færreste der stille sover ind. Aflivning er en voldsom beslutning, men nok den mest barmhjertige du kan træffe som dyreejer. Har et dyr smerter og lider en uhelbredelig skæbne, enten psykisk eller fysisk, er det dit ansvar som ejer at lade dyret få fred.

Hos mig sker det hvad enten det er en hest eller guldhamster, med en overdosis morfinlignende præparat iblandet en forsinket sovemedicin. Det betyder at dyret opnår rusen og smertelindringen fra morfinpræparatet og stille falder i dyb søvn. Når dyret er ude af kontrol og ikke har nogen smerte, indgives en større mængde bedøvelses medicin, der forårsager hjertestop. Sammen med hjertestoppet, er hjernen ude af stand til at fungere og dyret er i princippet død. Inden jeg forlader dyret undersøges der for manglende vejrtrækning, hjerteslag, pupiludvidelse og manglende kapillærfyldning. Alt det for at sikre at dyret er dødt.

For større dyr er der mulighed for boltskydning. Det er en aflivningsform hvor dyret intet opdager, men blot bliver bevidstløst på et øjeblik. Det kræver et diskret område hvor hvor dyret kan afbløde uden gene for andre. Bolt skydning er en bolt på ca 1cm i diameter der skydes ind i panden på dyret. Den giver en øjeblikkelig bedøvelse (og i de fleste tilfælde er dyret dødt). Iflg. loven er boltskydning kun en bedøvelse, derfor SKAL dyret afblødes straks. Normalt er det en metode hvor blodet løber fra et snit i halsen, som fra en kontrolleret vandslange, ofte ned i jorden, uden det rigtigt kan ses. Det lyder voldsomt, men er faktisk en stilfærdig måde at komme herfra.

Prisen reduceres med ca. 200kr ved boltskydning og dyret kan anvendes til konsum.

Prisen reduceres med ca. 100kr ved medicinsk forbedøvelse, og herefter boltskydes. Dyret kan ikke anvendes til konsum.

Prisen er for aflivningen – dertil kommer kørsel og evt aften/weekend tillæg. Prisen indeholder ikke kremering/bortskafning (kontakt evt DAKA).

Du kunne også være interesseret i...

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk