Et af de sværeste spørgsmål at svare på i vagten, pr telefon, er "Kan det vente til i morgen?". Det ville være bedst for alle parter hvis det kan. Det er dog nødvendigt at se dit kæledyr for at kunne vurdere omfanget af en skade og dermed også vejlede. Så om det kan vente, lader vi være op til dig, da det er dig der står med dyret.
Det betyder at vi er klar til en vagtkonsultation for egne klienter, når der er behov. Vi kan ikke vejlede pr telefon eller rådgive om nødvendigheden, det er dig der træffer den beslutning. Det, der for nogen er en bagatel, kan være afgørende nødvendigt for dig, og for andre kan det vente. Og er du i tvivl, så er det nok nødvendigt med en konsultation. Ønsker du rådgivning eller vejledning i vagten skal du kontakte Århus Dyrehospital på telefon 8628 2788.
Vagten er en ekstraordinær service til egne klienter, der ligger udover den daglige arbejdsdag, så dyrene ikke skal køres rundt i landet, men kan blive tilset af den dyrlæge der kender dem i forvejen. Vagten er til akut opståede problemer der ikke kan vente til hverdage. Jeg skal altid have dyrene i hænderne for at stille diagnosen og for at hjælpe. Jeg kan ikke vejlede eller rådgive pr telefon, men tilbyder en vagtordning til en akut behandling her og nu, såfremt du som ejer måtte ønske det og vurderer at det ikke kan vente. Det er altså ikke en almindelig konsultation, men en konsultation der har til formål at standse eller begrænse en skades udvikling.
Vagt dyrlægen er en service der koster ekstra. Præcist som at tilkalde en elektriker en søndag morgen. Dyrlægen følger sin normale arbejdsuge, og vagten kommer ud over den normale arbejdstid. Der sidder ikke en vågen vagt, som det kendes fra vagtlægen for mennesker. Vagten sidder ikke ved computeren, men kan være på vej til et sygebesøg, være midt i en akut operation, privat ærinde eller andet.
Vi vil altid gerne hjælpe egne klienter, med dyr der er i nød. Nummeret er som altid 5181 4036.